En eller anden dag, så springer jeg! så springer jeg ud over kanten.
Det er en udfordring. men jeg tør ikke. jeg har højdeskræk, og jeg er for bange for at dø. Jeg ved at jeg ikke gør det. og jeg har tidligere i mit liv gjort værre spring. men jeg kan ikke. jeg stoler ikke nok på mig selv til at tro på at alt er godt når jeg lander.
Jeg ved at jeg kan!
Jeg vil.
Jeg.. tør ikke..
Men snart! en dag i fremtiden. Den nære fremtid. Så springer jeg! Det gør jeg altså! springer ud over kanten. giver mig selv et boost.
Følelsen lige inden jeg springer er forfærdenlig. og hver gang jeg sidder der på kanten og gør klar til at springe, får jeg kvalme. Jeg kan ikke gennemføre det. men jeg ved at følelsen imedens jeg er i luften er himmelsk. det er som at flyve et kort øjeblik.
jeg lander i et fald. lander på en klodset måde. men det der følger..
hør mig, kære læser, om noget tid, så skal jeg fortælle dig, hvordan det føles. Hvordan det føles når dine knæ ikke vil bære dig. Hvordan det føles når din krop pumber af adrenalin. og hvordan det føles idet du har udfordret dig selv til det yderste, har gennemført det.
Hvordan det føles at være så fantastisk stolt af at have taget det fobandede spring.
Jeg opfordrer dig til at finde ud af hvor din grænser er og udfordre dem til det yderste.
Det er min idé om hvordan man får mest ud af livet.
P.S. Misforstå mig nu ikke, jeg har ikke tænkt mig at springe ud over en skrænt, jeg vil bare prøve at springe trappen over!
No comments:
Post a Comment