Glæden i skuffelsen.

Alle har problemer, og det er som regel det folk deler på en blok. Da det jo næsten ikke er en tradition, vil jeg dele mit største nuværende problem. Det er drengeproblemer.
Jeg er vild med en fyr, og jeg har været "efter" ham i næsten halvandet år. En af mine veninder siger at det er alt for lang tid og at jeg bare skal give op. tror mig, det har jeg gjort så mange gange før, men det er bare som om at det ikke hjælper. Lige i starten var der en fest hvor min veninde kyssede ham. jeg har tænkt at der sikkert ikke var mere i det end det, og hun har også været virkelig ked af at hun gjorde det, fordi hun ved at jeg kan li ham. den historie var ikke længere end det, indtil i går da han kyssede hende. endnu engang har hun brugt langt tid på at undskylde. Et eller andet sted gør det ondt, men jeg er ikke sur og egentlig heller ikke skuffet. Jeg mener, Jeg skal jo ikke bestemme hvem de hver skal finde sammen med, bare fordi jeg har set mig glad på en. okay jo, jeg er lidt skuffet. jeg er skuffet over, at min veninde for det første tror at det bliver okay af at hun bare siger undskyld. Jeg er skuffet over at hu i det hele taget undskylder for det, for det er jo slet ikke op til mig, hvad hun skal gøre og hvem hun skal gøre det med. jeg er skuffet over, at hun tror at en fyr kan være grunden til at jeg skulle hade hende. jeg er skuffet over at hun ikke tør stå ved hendes følelser, og tør indrømme overfor mig, at hun altså også har følelser for ham. Jeg ville bakke ud, være en god "taber," endelig komme over ham, og være virkelig glad på hendes vegne, hvis hun ellers turde indrømme at det er sådan landet ligger. Men nej. Veninder så pisse irriterende at de følger veninde koden, der hedder sig, at den der kommer først har retten, og så skal man ellers holde sin kæft med at man selv er vild med den person.
Man kan ikke gøre krav på kærligheden og selvom at man nogle gange tror, at nu har man fundet sig prinsen på den hvide hest, så sker tingene gerne anderledes end man lige havde forventet det. sådan er livet.
Hvis man så vender mønten, så er jeg virkelig glad for det der er sket. man skulle ikke tro det, men det er jeg. Jeg er glad for at det ikke engang gør ondt, når min bedste veninde både kysser og flirter med den fyr, jeg så gerne ville have var min. Jeg vil jo egentlig bare at hun er glad. Jeg vil bare gerne at hun bliver ved med at være i mit liv, og bliver ved med at betyde så meget for mig som hun gør. så længe jeg har hende kan jeg undvære millioner af de uopnåelige fyrer jeg sætter næsen efter, for ingen fyr kan veje mere end hende på vægtskålen om hvad der betyder mest for mig. Jeg har engang ødelagt et rigtig godt venskab på grund af en fyr og det er noget af det dummeste man kan gøre. Hun har ved at gøre det, også hjulpet mig med at indse, at det ikke er ham jeg vil have, han er bare en dejlig dreng. Nu synes jeg sagtens at jeg kan give slip og komme videre.
Som sagt: Fyre går, venner står. eller noget i den retning. i hvert fald, man kan klare sig uden den store kærlighed, men uden nogen til at støtte en, så er man på røven.
Desuden er livet for kort til hjertesorger, jeg vil meget hellere have det sjovt!