Ligesom hos Tandlægen

Når jeg er til tandlæge, er der altid lang ventetid, ogå selvom jeg er der første der kal til om morgenen. Med det kan jeg sige, det er som ho tandlægen, hvi man starter for sent, så kommer man for sent.
Ej, I dag var jeg med min far på arbejde. Han er tilsyneladende en meget vigtig person. Det har jeg ikke vist før nu. Far ordner den slags som alle andre kikser i, især den slags som kommunikation og å parer han kommunen for en masse penge. Han er dygtig, men hans eneste problem er at han altid kommer for sent. stakkels far. Det virker så utjekket og sløset, men i virkeligheden er det jo bare fordi han er sådan et fantastik menneske der skal nå alt for mange ting.
Han har været til mange møder i dag, flere forskellige steder, altså ude af bygningen. Vi har kørt rundt i byen de Thisted, og så imens far har været til møde har jeg siddet i bilen og følt mig som en mindreårig... Jeg fortår virkelig ikke at man kan holde ud at være et barn! Der er så mange ting man skal ventepå, og det er så til at man skal sidde stille og ikke pille ved noget... Børn har for meget energi til den slag. Jeg er et barn.. Eller, jeg har i hvert fald kontakt med min barnligeside! Måske lidt for meget til tider, Men det er der jo heller ikk enoget galt i, vel?
Man skulle næste tro at i dag var en tag-di-barn-med-på-arbejde-dag, for lige nu imedens at jeg skriver, sidder jeg på min mors kontor. Far skulle til et alt for langt møde til at min barnlige ide kunne holde det ud. Hun har en herlig udsigt fra hendes kontor: en rød mur. Okay, den er ikk ehelt rød, der er faktik også grønne nuancer på. Jeg tror det er en ældre mur. Det er sådan en slags mur jeg altid forestiller mig, når folk sger at jeg skal tænke på en mur, sådan en med grene og krat på den anden side og over sig. Jeg tror solen kan skinne ind ad hendes vindue om formiddagen, måske, jeg ved det ikke. Det bringer mig så til et andet emne jeg tænkte ved idag:
Far er måske ikke den bedste til det der med hvad man burde spise og havd man ikke burde, for frokost bestod af Mc D. Ikke spændende, jeg ved det. Det forunderlige ved dette var dog at jeg oplevede, nu kommer det, EN ØNSKE PICKLE!! Lad være at tænke så meget over det for en forklaring følger: En ønske pickle er den ekstra pickle der er i burgeren, når man ikke har bestilt med ekstra. Så er der jo ikke andet at gøre end at spise den og ønske.
Jeg vil ikke fortælle mit ønke, det synes jeg alligevel at jeg er for barnlig til, men du gætte på det, eller prøve selv en dag at få dig en ønskepickle og se hvad den bringer dig. Min her i hvert fald bragt mig en helt vidunderlig dag.
Nu må jeg også tilbage til mine studier, held og lykke.