Inde i mit indre

Der er sjovt så meget man får skrevet på alt andet, når der er noget helt bestemt man skal lave.. overspringshandlinger FTW. Hvad pokker, glem det! Kom hellere med mig, ja, læs videre endnu, kom med mig, vi skal ind i mit hjerte, derinde hvor alt mit blod bliver pumpet rundt, helt ind i kammeret. Kan du se det? Den lille dør, den skal vi igennem, ja, den med det lille runde guldhåndtag. Kan du forestille dig hvad der er bag den dør? Du når sikkert en masse ting igennem, Det er egentlig bare et lille rum, et lille rødt rum. Prøv at se på væggene, alle de navne der står ridset ind. nogen med større bogstaver end andre. Det er her folk i mit hjerte bor. Du skal ikke bare kigge, du skal også mærke det bløde, langhårede tæppe du går på. Nu huske du vel at stille skoene inden du gik ind, ikke? Det kan godt være at her lugter lidt af blod, men det er jo mit hjerte du er i lige nu, så lad være at tage det så tungt. hvis du lugter noget andet er det sikkert duften af de roser der gror der til venstre for dig. De er mine yndlings blomster, og jeg har selv passet og plejet dem gennem min barndom, du kan se, de er ikke helt sprunget ud som store smukke blomster endnu, men gror stadig, og folder sig lige så stille ud. Et lille forsigtigt blad af gangen. For tænkt dig hvis af af de flotte kronblade skulle blive krøllede. Er du sulten? Det kan jeg godt forstå. Rejsen for at nå mit hjerte er meget udmattende, og man skal stå ansigt til mange ting, så tag nogen af de friske jordbær der ligger i skålen derovre til højre. Prøv at smage hvor modne og søde de er. Er de ikke? Så er det ok fordi jeg selv ikke er moden endnu, de er plantet i mine første kærlighedsminder. Sæt dig ned, for du trænger vist til et hvil.

shhh.. vær helt stille

..

Kan du høre det? hvis ikke så prøv at holde vejret lidt. Det er en meget stille sang der kører til mit hjertes banken. Det ændrer sig hele tiden, men jeg synes nu selv, at denne sang er så smuk. Hvis det er de blide toner fra et piano der spiller som var det en aftensang, så er jeg nok et sted og putter med en helt speciel person. hvis du hører trompeterne trumfe, så føler jeg mig nok som noget af det lykkeligste i verden. Der er mange andre instrumenter med i mit hjertes symfoni, men jeg oplever oftest disse to, for det er i de øjeblikke at jeg selv går ind i dette lille rum, og skriver navne på væggen, og kører fingrene over navnene på dem, jeg mindes, som måske ikke fylder så meget hos mig længere, men som stadig fortjener den plads de har.

Prøv at se, lige der, det navn lige i øjenhøjde, var ham jeg havde kaste mit hjerte efter i første omgang, men han turde ikke beholde det, så han gav mig det tilbage igen. jeg har flyttet hans navn siden at jeg skrev ham på væggen. førhen stod den på den store tomme plads lige overfor dig. Det er stedet hvor mit hjertes udkårne står. lige i øjeblikket tænker jeg på at skrive en derpå, men jeg ved ikke om jeg tør, for det gik jo ikke så godt sidste gang, men måske skulle jeg prøve. Jeg tør ikke,, men så igen, det er altid når jeg prøver at jeg oplever den største glæde. jeg burde gøre det.. hvad synes du? Det er svært at sige, ikke? Egentlig så har jeg allerede kastet mit hjerte efter ham i mine tanker, jeg kan bare ikke helt finde ud af hvad han har tænkt sig at gøre ved det. han bliver ved med at kigge skeptisk på det, men alligevel med en snært af fryd over at jeg har givet ham det.

Det er tvivlen der gør det. Det er den der gør at jeg ikke tør gøre mere. Det er faktisk derfor at jeg har taget dig med hertil, det er for at du kan gå hen til det lille smykkeskrin der står ved siden af skålen med jordbærene. Så du ikke den før? men du kan vel se den nu, ikke? Åben den. Det der ligger deri kunne lige så godt have været en skades rede, for den er fyldt med små ting der glimter eller skinner. Alle dem jeg har lukket ind i mit hjerte, har efterladt en lille ting af dem. Hver af de små genstande styrker mig i min tvivl, de hjælper mig til at være stærkere, til at kæmpe hårdere.

Som tak, må du tage en af mine roser med. Du kan beholde den som et minde fra denne rejse til mit hjerte, men du behøver ikke, bare at du tager den med.

Pas nu på dig selv, og husk at lukke døren når du går.