Tidspild?

Hvad går der af mig? Jeg føler mig så glad, pog alligevel er det længe siden at jeg har følt mig så nedtrykt. Julen er alle vegne og jeg elsker jul, men jeg er ikke i julestemning. Jeg kommer heller ikke i julestemning. Det ved jeg nu. Men det er helt fantastisk, for så kan jeg begynde at gøre mig klar til nytår. Jeg kommer til at springe ind i det nye år nogen af de mennesker jeg syntes der er de mest fantastiske mennesker i verden. Der kommer dog til at mangle min skøre hare, men kærlingen har problemer der er større end mine. Jeg synes det er fedt den måde hun tackler dem på. Det er utroligt. nogen gange gør hun mig stolt. Jeg har selv været igennem noget der ligner det hun går igennem, men det var ikke så alvorligt som hendes er, for jeg var bare et barn. Ikke at jeg ikke stadig er det, men det kan bare ikke sammenlignes. Hun klarer det så flot, og jeg ville ønske at jeg ku have gjort det som hende, dengang jeg selv stod med det. Hun er rar.
Det er sjovt, som midt humør bliver lidt lysere bare af at jeg tænker på hende. på dem alle sammen. oh boy, de fylder virkelig en stor del i mit hjerte, og jeg er så glad for at jeg har dem. mine veninder. JA! VENINDER.. Ikke venner, for venner kan også betyde at der er drenge indblandet. Det er der ikke. det har jeg ikke plads til. de tyder ens signaler forkert.. men sådan er det, man lærer det vel med tiden.

Jeg glæder mig til nytåret! jeg har planer. STORE planer. som jeg i modsætning til sidste år, rent faktisk vil gennemføre. jeg er træt af nytårsforsæt der ikke bliver til noget. Nu er det slut! Jeg vil være mere viljefast. Jeg vil kunne klare mine egne problemer.
Det er sjovt. nogen gange, ikke? så er det at blogge fuldstændig som at skrive dagbog, men det er samtidig det stik modsatte, for det er jo sjældent at man ligefrem håber på at nogen vil læse ens dagbog.
glædelig jul.

Dagen før dagen du ved

I dag er dagen før dagen du ved. Og jeg håber ikke at du er lige så spændt på det som jeg. Hvorfor? Fordi jeg overhovedet ikke er spændt. Det er som om at julestemningen er forsvundet.. Jeg venter stadig på at få juletræet ind. Det er ikke det der er i vejen. Det er som om at der mangler noget. et eller andet elementært.
Men hvad er det der mangler? Hvad er det der skal til for at jeg kan finde den ikke eksisterende julestemning? Måske er det bare mig der gør noget forkert. måske er det pga af dem jeg omgås ikke udviser den energi jeg har brug for at du udviser. eller måske er det i virkeligheden fordi vi her er alt for julestressede og går for meget op i at der skal være så fandens rent her til jul. det er ikke til at sige, men den eneste måde at finde ud af det på er ved at færdiggøre tingene. jo hurtigere jo bedre. så vil der også være mere tid til at opbygge den julestemning.
wish me luck, gonna need it.

Halv meter bredt

Meget kan man sige, men det der med fyre er IKKE noget jeg er god til og da bestemt heller ikke det med at vælge de rigtige fyre. Der har været tre fyre i mit liv som har betydet noget for mig, ja altså eksklusiv min far, han har en helt anden betydning for mig, men altså de tre her består af tre 94'ere. Den første var en jeg mødte da jeg gik i 7. OG siden har jeg næret stor fascination af ham. Den anden mødte jeg i sidste år på friskolen jeg gik på. Det udviklede sig til et forhold der næsten varede et år. Den tredje og sidste mødte jeg i gymnasiet. Det har aldrig udviklet sig til mere end et påtvunget kys fra et væddemål. Der har været andre indblandet også, men kun disse tre har været mine no goes for veninder.
Med tiden har jeg så fundet ud af, at med veninder kan man ikke sige hvilke fyrer de skal holde sig fra, og hvilke fyrer der er okay. De vælger og vrager efter hvad der behager deres smag, og de fyrer der var allermest din type, men ikke viste sig at være the one, Det er de fyrer der er allermest tiltrukket af din bedsteveninde.

En sød fyr fra i sommers sagde til mig en aften: "Du er en man ikke kan lade være at elske, for dit hjerte er mindst en halv meter bred!" Det kom bag på mig at han sagde det, for jeg havde kort tid før nærmest knust hans hjerte, og råbt af ham at jeg ikke ville være sammen med ham.. men han sagde det altså.

Jeg synes det er virkelig sødt sagt. Det er dog ikke nødvendigvis en god ting at have et stort hjerte. En veninde sagde engang til mig "jo større et hjerte er, jo nemmere er det at træde på" OG hvor har hun dog ret!! suk. jeg har det som om at mit hjerte tit bliver trådt på. det har efterladt ar, åbne sår, blåmærker, og andre skavanker.
Livet er jo egentlig bare et meget risikabelt spil, hvor der i perioder er størst risiko for at man blvier såret af dem man elsker mest, Men livet fortsætter jo uanset hvad og tiden heler alle sår. heldigvis.

naughty naughty

Uf. Opgaven var at skrive en julesang. Kravet var bare at vi skulle have ja-hatten på og være åben for alle ideer. Vi endte med en julesang om en nisse der har sex til en julefrokost. Min rolle i sangen var, var at komme med lyde i mellemspillene. Lyde er et meget bredt begreb, så jeg vil uddybe det og sige at det først var fnisen og så stønnen til den helt store guldmedalje til sidst. Min stemme er øm nu. sadly enough. Det ærgrelige ved det var, at nu kan jeg mærke min trang til sex.. det er virkelig for længe siden. Hvis bare jeg kunne finde en efter min smag, så ville det hele være meget nemmere!.. Men nok om det, nu må jeg tilbage til fysik time, hvor vi laver regnestykker med energi og opvarmning. wuhu...
god jul til jer andre

Byggeplads

Kender du det? Det der med at ens værelse afspejler hvordan man har det? Nogen gange tænker jeg ikke over det, mens jeg andre gange kan se det så godt. Lige nu ligner mit værelse mest af alt en byggeplads. I den ene ende har jeg et wannabe walk-in-closet, med en sød reol op ad væggen, og en madras på gulvet. I den anden ende står min seng som fylder lidt under halvdelen af min seng, og den er fyldt op med vaske tøj, både rent og snavset, og alt det rod fra den reol som står på den anden side af mit walk-in-closet. Den reol er jeg nu ved at skille ad, så halvdelen af hylderne ligger i en bunke på det sidste stykke gå plads der er på mit værelse... Det går ud over mine fødder.. Men det bliver flot! Mit mål er at have det færdig til jul, det indebærer dog et lille tur til IKEA først, for jeg begynder at mangle opbevaringsplads. Jeg kunne også bare begynde at smide ting ud. Men det kan jeg ikke nænne.
Måske burde jeg også skifte min seng ud til en mindre model? Det ville give mere plads at være på, og mindre plads at rode på. Jeg ved det ikke. Jeg ved bare at mit hovede er et stort rod lige nu, og at tingene virker uoverskuelige. Og så er det bedste sted at starte; mit værelse!
Ønsk mig held og lykke.

4. søndag i advent

Jeg var i kirken i dag. Ikke fordi jeg som sådan havde lyst, men fordi jeg går til et kor, hvor vi fra tid til anden synger i kirken til gudstjenester. Det er altså ikke lige mig, det der med at gå i kirke en søndag morgen efter at have været sent oppe natten før. Jeg er lidt mere typen der kun går i kirke juleaften, Men der er det så også fantastisk smukt, og min egen præst er en a de bedste! Hvorom alting er, så da vi skulle til nadver var der en tanke der slog mig. Misforstå mig nu ikke, jeg prøver kun lidt på at være humoristisk. Mon Jesus var alkoholiker? ..

Tænkt over det. Jesu kristi blod smager grangiveligt som en cabernet sauvignon.

Glæden i skuffelsen.

Alle har problemer, og det er som regel det folk deler på en blok. Da det jo næsten ikke er en tradition, vil jeg dele mit største nuværende problem. Det er drengeproblemer.
Jeg er vild med en fyr, og jeg har været "efter" ham i næsten halvandet år. En af mine veninder siger at det er alt for lang tid og at jeg bare skal give op. tror mig, det har jeg gjort så mange gange før, men det er bare som om at det ikke hjælper. Lige i starten var der en fest hvor min veninde kyssede ham. jeg har tænkt at der sikkert ikke var mere i det end det, og hun har også været virkelig ked af at hun gjorde det, fordi hun ved at jeg kan li ham. den historie var ikke længere end det, indtil i går da han kyssede hende. endnu engang har hun brugt langt tid på at undskylde. Et eller andet sted gør det ondt, men jeg er ikke sur og egentlig heller ikke skuffet. Jeg mener, Jeg skal jo ikke bestemme hvem de hver skal finde sammen med, bare fordi jeg har set mig glad på en. okay jo, jeg er lidt skuffet. jeg er skuffet over, at min veninde for det første tror at det bliver okay af at hun bare siger undskyld. Jeg er skuffet over at hu i det hele taget undskylder for det, for det er jo slet ikke op til mig, hvad hun skal gøre og hvem hun skal gøre det med. jeg er skuffet over, at hun tror at en fyr kan være grunden til at jeg skulle hade hende. jeg er skuffet over at hun ikke tør stå ved hendes følelser, og tør indrømme overfor mig, at hun altså også har følelser for ham. Jeg ville bakke ud, være en god "taber," endelig komme over ham, og være virkelig glad på hendes vegne, hvis hun ellers turde indrømme at det er sådan landet ligger. Men nej. Veninder så pisse irriterende at de følger veninde koden, der hedder sig, at den der kommer først har retten, og så skal man ellers holde sin kæft med at man selv er vild med den person.
Man kan ikke gøre krav på kærligheden og selvom at man nogle gange tror, at nu har man fundet sig prinsen på den hvide hest, så sker tingene gerne anderledes end man lige havde forventet det. sådan er livet.
Hvis man så vender mønten, så er jeg virkelig glad for det der er sket. man skulle ikke tro det, men det er jeg. Jeg er glad for at det ikke engang gør ondt, når min bedste veninde både kysser og flirter med den fyr, jeg så gerne ville have var min. Jeg vil jo egentlig bare at hun er glad. Jeg vil bare gerne at hun bliver ved med at være i mit liv, og bliver ved med at betyde så meget for mig som hun gør. så længe jeg har hende kan jeg undvære millioner af de uopnåelige fyrer jeg sætter næsen efter, for ingen fyr kan veje mere end hende på vægtskålen om hvad der betyder mest for mig. Jeg har engang ødelagt et rigtig godt venskab på grund af en fyr og det er noget af det dummeste man kan gøre. Hun har ved at gøre det, også hjulpet mig med at indse, at det ikke er ham jeg vil have, han er bare en dejlig dreng. Nu synes jeg sagtens at jeg kan give slip og komme videre.
Som sagt: Fyre går, venner står. eller noget i den retning. i hvert fald, man kan klare sig uden den store kærlighed, men uden nogen til at støtte en, så er man på røven.
Desuden er livet for kort til hjertesorger, jeg vil meget hellere have det sjovt!

På randen af fornuft.

Lige nu sidder jeg midt i en opgave der skal være på ni sider, og jeg har én.. DEn skal afleveres om ti timer, så jeg er pretty screwed. Det er her jeg ville ønske at jeg var begyndt at læse før, så jeg kunne være begyndt at skrive før, men næh nej, jeg er et fjols der venter til natten inden den skal afleveres. Jeg er det man kalder "på skideren" for jeg har opgivet at lave mere, og det er så fucked at jeg knap nok kan stave længere.. Min løsning på den her er fra voksenverdenen og kaldes: . DA DA DA DA DA DAAAAH: Kaffe. Noget at det mest modbydelige der nogen sinde er skabt, men hvem tænker over det, når nu man bare skal blive færdig, og ikke kan lave andet end ting jeg ikke skal lave. Det er vildt irriterende, men sådan er livet nu engang, og det er så retfærdigt som det nu kan blive. Hvad kan jeg sige? Man skriver som man forbereder sig, eller hvordan er det nu? Jeg ved det ikke, for lige nu befinder jeg mig på randen af fornuft. Jeg fatter ikke de folk der drikker kaffe! suk, men det virker da nogen lunde, og det er det der er det vigtigste!
Alt herfra, wish me luck. gonna get screwed tomorrow, (hopefully layed too) Ikke noget jeg tror, men hvem ved hvad der kan ske.
Jeg sender jer et virtuelt smil, i håb om at dig som læser dette lige nu kan få et skud fornyet energi af det.

Ligesom hos Tandlægen

Når jeg er til tandlæge, er der altid lang ventetid, ogå selvom jeg er der første der kal til om morgenen. Med det kan jeg sige, det er som ho tandlægen, hvi man starter for sent, så kommer man for sent.
Ej, I dag var jeg med min far på arbejde. Han er tilsyneladende en meget vigtig person. Det har jeg ikke vist før nu. Far ordner den slags som alle andre kikser i, især den slags som kommunikation og å parer han kommunen for en masse penge. Han er dygtig, men hans eneste problem er at han altid kommer for sent. stakkels far. Det virker så utjekket og sløset, men i virkeligheden er det jo bare fordi han er sådan et fantastik menneske der skal nå alt for mange ting.
Han har været til mange møder i dag, flere forskellige steder, altså ude af bygningen. Vi har kørt rundt i byen de Thisted, og så imens far har været til møde har jeg siddet i bilen og følt mig som en mindreårig... Jeg fortår virkelig ikke at man kan holde ud at være et barn! Der er så mange ting man skal ventepå, og det er så til at man skal sidde stille og ikke pille ved noget... Børn har for meget energi til den slag. Jeg er et barn.. Eller, jeg har i hvert fald kontakt med min barnligeside! Måske lidt for meget til tider, Men det er der jo heller ikk enoget galt i, vel?
Man skulle næste tro at i dag var en tag-di-barn-med-på-arbejde-dag, for lige nu imedens at jeg skriver, sidder jeg på min mors kontor. Far skulle til et alt for langt møde til at min barnlige ide kunne holde det ud. Hun har en herlig udsigt fra hendes kontor: en rød mur. Okay, den er ikk ehelt rød, der er faktik også grønne nuancer på. Jeg tror det er en ældre mur. Det er sådan en slags mur jeg altid forestiller mig, når folk sger at jeg skal tænke på en mur, sådan en med grene og krat på den anden side og over sig. Jeg tror solen kan skinne ind ad hendes vindue om formiddagen, måske, jeg ved det ikke. Det bringer mig så til et andet emne jeg tænkte ved idag:
Far er måske ikke den bedste til det der med hvad man burde spise og havd man ikke burde, for frokost bestod af Mc D. Ikke spændende, jeg ved det. Det forunderlige ved dette var dog at jeg oplevede, nu kommer det, EN ØNSKE PICKLE!! Lad være at tænke så meget over det for en forklaring følger: En ønske pickle er den ekstra pickle der er i burgeren, når man ikke har bestilt med ekstra. Så er der jo ikke andet at gøre end at spise den og ønske.
Jeg vil ikke fortælle mit ønke, det synes jeg alligevel at jeg er for barnlig til, men du gætte på det, eller prøve selv en dag at få dig en ønskepickle og se hvad den bringer dig. Min her i hvert fald bragt mig en helt vidunderlig dag.
Nu må jeg også tilbage til mine studier, held og lykke.

Jeg drømte mig en drøm i nat

Jeg drømte mig en drøm i nat. Det var en rigtig drøm, der foregik i min drømmende verden. Sådan en hvor ens hjerne lader dig få dine ønsker opfyldt, og når man så vågner af drømmen, så bliver man helt ked af at det bare var en drøm. Selvfølgelig kan man glæde sig over at det ikke var en af de trælse uhyggelige drømme, der går at man priser sig lykkelig over at man stadig lever, når man vågner op. Det kan være svært at sige hvad det er man synes der er rarest og bedst, for det er jo aldrig rart at drømme uhyggelige drømme, men det er jo heller ikke rart at blive ked fordi ens drømme netop ikke gik i opfyldelse. Hvad enten det er det ene eller det andet, så kommer det ikke sagen ved, for min drøm i nat var så fantastisk. Jeg drømte om min hjertenskær. Han kiggede på mig, trak mig helt ind til mig, holdte mig så tæt at jeg var bange for at jeg aldrig skulle se ham igen og så var det han lænede sit ansigt ned mod mit og.. så vågnede jeg. Det var en så fantastisk følelse, bare det at være i hans arme, mærke hans arme. Jeg var lykkelig! Og så vågnede jeg. Alt var tilbage som det plejede, med at han sagtens kan smile til mig, men at snakke samme.. Det er ikke noget vi gør så meget i. Jeg bliver altid pinlig berørt og føler mig så dum i hans selskab.. Nogen gange ville jeg ønske at jeg kunne blive i den drømmeverden, hvor alle mine ønsker går i opfyldelse. Ligesom inception, hvor de drømmer en drøm i en drøm i en drøm. Hvor de selv vælger hvordan deres liv skal udforme sig. Så igen, det ville jo også bare være kedeligt. Måske skal jeg i virkeligheden bare være glad for at verden er så uforudsigelig, og håbe på at jeg en dag kan færdig gøre min drøm.

Wish me luck.

Inde i mit indre

Der er sjovt så meget man får skrevet på alt andet, når der er noget helt bestemt man skal lave.. overspringshandlinger FTW. Hvad pokker, glem det! Kom hellere med mig, ja, læs videre endnu, kom med mig, vi skal ind i mit hjerte, derinde hvor alt mit blod bliver pumpet rundt, helt ind i kammeret. Kan du se det? Den lille dør, den skal vi igennem, ja, den med det lille runde guldhåndtag. Kan du forestille dig hvad der er bag den dør? Du når sikkert en masse ting igennem, Det er egentlig bare et lille rum, et lille rødt rum. Prøv at se på væggene, alle de navne der står ridset ind. nogen med større bogstaver end andre. Det er her folk i mit hjerte bor. Du skal ikke bare kigge, du skal også mærke det bløde, langhårede tæppe du går på. Nu huske du vel at stille skoene inden du gik ind, ikke? Det kan godt være at her lugter lidt af blod, men det er jo mit hjerte du er i lige nu, så lad være at tage det så tungt. hvis du lugter noget andet er det sikkert duften af de roser der gror der til venstre for dig. De er mine yndlings blomster, og jeg har selv passet og plejet dem gennem min barndom, du kan se, de er ikke helt sprunget ud som store smukke blomster endnu, men gror stadig, og folder sig lige så stille ud. Et lille forsigtigt blad af gangen. For tænkt dig hvis af af de flotte kronblade skulle blive krøllede. Er du sulten? Det kan jeg godt forstå. Rejsen for at nå mit hjerte er meget udmattende, og man skal stå ansigt til mange ting, så tag nogen af de friske jordbær der ligger i skålen derovre til højre. Prøv at smage hvor modne og søde de er. Er de ikke? Så er det ok fordi jeg selv ikke er moden endnu, de er plantet i mine første kærlighedsminder. Sæt dig ned, for du trænger vist til et hvil.

shhh.. vær helt stille

..

Kan du høre det? hvis ikke så prøv at holde vejret lidt. Det er en meget stille sang der kører til mit hjertes banken. Det ændrer sig hele tiden, men jeg synes nu selv, at denne sang er så smuk. Hvis det er de blide toner fra et piano der spiller som var det en aftensang, så er jeg nok et sted og putter med en helt speciel person. hvis du hører trompeterne trumfe, så føler jeg mig nok som noget af det lykkeligste i verden. Der er mange andre instrumenter med i mit hjertes symfoni, men jeg oplever oftest disse to, for det er i de øjeblikke at jeg selv går ind i dette lille rum, og skriver navne på væggen, og kører fingrene over navnene på dem, jeg mindes, som måske ikke fylder så meget hos mig længere, men som stadig fortjener den plads de har.

Prøv at se, lige der, det navn lige i øjenhøjde, var ham jeg havde kaste mit hjerte efter i første omgang, men han turde ikke beholde det, så han gav mig det tilbage igen. jeg har flyttet hans navn siden at jeg skrev ham på væggen. førhen stod den på den store tomme plads lige overfor dig. Det er stedet hvor mit hjertes udkårne står. lige i øjeblikket tænker jeg på at skrive en derpå, men jeg ved ikke om jeg tør, for det gik jo ikke så godt sidste gang, men måske skulle jeg prøve. Jeg tør ikke,, men så igen, det er altid når jeg prøver at jeg oplever den største glæde. jeg burde gøre det.. hvad synes du? Det er svært at sige, ikke? Egentlig så har jeg allerede kastet mit hjerte efter ham i mine tanker, jeg kan bare ikke helt finde ud af hvad han har tænkt sig at gøre ved det. han bliver ved med at kigge skeptisk på det, men alligevel med en snært af fryd over at jeg har givet ham det.

Det er tvivlen der gør det. Det er den der gør at jeg ikke tør gøre mere. Det er faktisk derfor at jeg har taget dig med hertil, det er for at du kan gå hen til det lille smykkeskrin der står ved siden af skålen med jordbærene. Så du ikke den før? men du kan vel se den nu, ikke? Åben den. Det der ligger deri kunne lige så godt have været en skades rede, for den er fyldt med små ting der glimter eller skinner. Alle dem jeg har lukket ind i mit hjerte, har efterladt en lille ting af dem. Hver af de små genstande styrker mig i min tvivl, de hjælper mig til at være stærkere, til at kæmpe hårdere.

Som tak, må du tage en af mine roser med. Du kan beholde den som et minde fra denne rejse til mit hjerte, men du behøver ikke, bare at du tager den med.

Pas nu på dig selv, og husk at lukke døren når du går.

Putteri

Putteri, har du nogen sinde hørt om det? måske, måske ikke, højst sandsynligt, men under alle omstændigheder, er det kort og godt, hygge under dynen. Misforstå mig nu ikke, for ja, der er mange måder man kan hygge under dynen, men denne slags er den helt uskyldige slags, hvor man er mindst to sammen, varmer hinanden, nyder hinanden selskab, helt uden at være underlagt følelsen af akavet stilhed. For putteri er bare at være stille, at lytte til den andens åndedræt og hjerteslag, at være fri for alle tanker og alligevel have alt for mange af dem. Når man putter, får man mulighed for at lægge alle sine problemer væk. Man lukker sig næsten inde i en boble med den anden. Dynen er ens skjold mod omverdenens kuld og problemer og varmen er det der giver en fornyet styrke til endnu en gang at rejse sig med åben pande, og kæmpe mod de ting der kunne tynge en ned. Det er min favorit ting at lave, for når man putter handler det om "Dig og Mig." Der er ikke noget igår, ej heller imorgen, der er kun nu, og kun lige nu.

Længere er det ikke, for putteri er noget af det simpleste man kan uden sådan rigtig at gøre noget. På en eller anden måde bringer det også en selv tættere på et andet menneske. Det gør os fri af den evige idé om, at man skal tale og snakke for at lære hinanden at kende. Ord er jo bare ord og en handling siger mere end tusind ord, så om ikke at denne lille gestus, hvor man putter med hinanden, også giver hinanden lov til at mærke hvordan vi er, under de store ord vi så gladeligt fyrer af i en konstant strøm af sætninger, sådan rigtig mærke hvad det er, vi i virkeligheden er.

Santa Lucia

Godmorgen, godmiddag, godaften, hvad det end er, så er i dag den 13.december. Lucia dag. minsandten har jeg også haft den glæde af, at køre stilen som en af lysbærer brudens tilhængere, ikke desto mindre, er dagen lige så grå som de foregående.. påvirker det mig? en anelse, men hvad pokker, hvorfor skal vejret have ret til at påvirke os så eget, når det i virkeligheden er i grå vejr at man kan have det aller sjovest med hinanden? jeg mener, det er jo netop når at det er skyet udenfor, at man skal hive dynerne frem, svinge den godt omkring og hygge med en kop dampende te, der spreder hygge og velduft, uanset hvor meget sukker man nu putter i. Af en eller grund bliver jeg selv så afslappet når det regner, for sjældent er der noget jeg så skal nå, og af den grund har jeg rigtig tid til mig selv.

Selv på mørke regnfulde dage som denne, er der et lys der skinner for mig, et lys som forhåbentlig aldrig dør hen, det er det lys som giver mig håb til at fortsætte. Måske ikke bare et lys, nej nærmere flokke af lys, de står parvis og flytter sig til mit hjertes musik. De er de lys der altid får mig til at smile. De er de lys der gør min verden skønnere. De minder mig om lucias lys, så små og hvis, og alligevel siger de så meget med deres klare lys, der alene ville kunne oplyse en kæmpe sal. Jeg sætter pris på hvad de gør for mig, disse lys i min verden, en ting deres smil i hvert fald gør for mig, er at smitte.

Så husk det, smil, det smitter!

Fokuser!

Meget kan man sige, at at holde fokus er nok det jeg er aller dårligst til!
Her i denne uge, er det om at fokusere så meget vi nu engang kan på at skrive en større skriftlig opgave. her snakker vi ni siders penge, dvs 2400*9 tegn plus billeder og illustrationer samt både ekstern og intern værkanalyse.. Det lyder ikke af meget, men for sådan en lille frøken som jeg, føles det umådelig stort.. Jeg burde ikke klage, for årgangen over mig skal lave en på 15-20 sider.. I det mindste får de da fri til at lave den, vi andre må kæmpe os igennem lektier til de fag vi har i skolen i forvejen, for ikke at snakke om de samtlige skriftligheder som lærerne nærmest kaster efter os og som vi får rap over fingrene for, hvis vi aflevere for sent.. De stille alt for høje krav til os, det folk som bare gerne vil udtrykke vores kreative side, igennem musik og teater, men *suk* nej, den slags tages der ikke højde for..
Men se! Nu gjorde jeg det igen, det var meningen at jeg ville snakke om det der med at fokusere, og så ender jeg med at snakke om skolearbejde! ikke alt går efter planen, faktisk er det meget sjældent at der overhovedet er noget som helst der går efter nogen som helst planer, men det er jo det der er det fede, det er det der med at vi aldrig sådan rigtig ved hvad det er der tiden bringer, og når nu det er så svært at fokusere, så må man alligevel gøre sit bedste forsøg på at fokusere på de positive ting, ja, prøv i det mindste at smile!
JA! For smil, Det smitter jo!

Smil, det smitter

Mange ting kan man sige om livet, men livet er for kort til at man skal spille sin tid på at finde ordene. I stedet brug din tid på at have det sjovt! Der er lavet mange regler for hvordan man gør det, men et eller andet sted er der jo kun nogle enkelte ting man skal huske på, men det er op til en selv, at finde ud af hvad de er.
Et eller andet sted, så skal man jo bare være tilfreds med sig selv og når man vågner hver morgen må man sige fem ting om sig selv, som er godt. Det handler om at fokusere på de positive ting. Man kan sige at det handler om at få et godt afsæt, som hvis man skal redde nogen på bunden af det dybe bassin, så er det vigtigt at du får et godt afsæt, både for at have kraft og energi nok, men også får at du selv har luft nok til at kunne komme op igen.
Derfor er det vigtigt altid at minde sig selv om at man er god nok. Som jeg tit siger til mig selv: Det kan godt være at jeg ikke er ligeså god som de andre, men jeg er god nok!
Hvis du altid har et smil på læben, vil folk smile tilbage til dig, men hvis du ikke bare smiler, men deler af din glæde, så vil de også blive glade for det og sprede deres glæde, ligesom en god cirkel.
Husk derfor:

Smil, det smitter.